Indsamling
Støt Jacobs livsvigtige kamp mod kræften
Jacob er terminal syg med akut leukæmi. Lægerne har givet op og nu kæmper vi selv mod kræften med alternative metoder.

Hej, jeg hedder Tine og jeg er kæreste med Jacob, som jeg også har to skønne børn med. Charlie på 5 og Oskar på 9. Vi er på overfladen en helt almindelig familie med et dejligt liv, men desværre har vi i over 10 år kæmpet med kræft.

Jacob fik konstateret sarkomkræft i 2006 og har siden haft mange tilbagefald som har krævet flere operationer og strålebehandlinger. I 2014 fik han en meget stærk kemobehandling som desværre udviklede sig til akut leukæmi i 2015, og herfra er det desværre kun gået ned ad bakke.

I dag er Jacob erklæret terminal syg pga leukæmien og fik "uger til måneder” udsigten i juni måned i år. Nu er vi i oktober og mod alle odds er Jacob her endnu, og derfor valgte vi for en måned siden at tage sagen i egen hånd ved at gå den alternative vej.

 

Lægerne har desværre givet op nu, men vi tror stadig på livet!

Jacob bliver behandlet nu med intravenøs højdosis C-vitamin 2 gange om ugen, tager cannabisdråber dagligt, lever så basisk som muligt og spiser en masse supplerende kosttilskud. Udover det alternative modtager Jacob også stadig medicin og blodtransfusioner fra det etablerede system, som hjælper med at holde ham i live...

Desværre er der ingen støtte fra staten til de alternative behandlinger og vi kan hurtigt regne ud, at det kan blive meget dyrt for os bare at gennemføre de første 3 måneder - og forhåbentlig mange flere måneder. Derfor har vi har valgt at lave en indsamling, så vi med ro i maven kan fortsætte behandlinger og beholde Jacob hos os lang tid endnu - uden at gå fra hus og hjem.

 

Indsamlingsmål er 50.000 kr.

Vi har sat indsamlingsbeløbet til 50.000 kr., og med den sum kan vi dække vores udgifter til den alternative behandling i hvert fald de første 3 måneder, som er vores første milepæl.

Hvis beløbet overstiger de 50.000 kr. vil det overskud stadig gå til udgifter i forbindelse med behandlinger af kræftsygdommen, så længe der er noget at gøre. I tilfælde af at Jacob går hen og dør, vil overskudet gå til mine to børn og jeg, og de udgifter der kommer efterfølgende... begravelse, hussalg, noget særligt til børnene mm.

 

Mange bække smågør en stor forskel

Vi synes faktisk det er svært at bede andre om at donere deres penge til os, og det har taget noget tid at nå her til. Men det er hårdt at se, hvordan vores lille opsparing svinder ind og ikke kan række særlig langt, så vi udover at kæmpe med sygdommen også snart skal skære ned på alle fornøjelser med bl.a. vores børn. Og det er kun starten. Når der ikke er mere at spare på, kan det betyde, at vi må stoppe behandlingerne, og det er det værste der kan ske.

Vi kan se nu, at det gør en kæmpe forskel for vores tro på livet og kampen for at bevare gejsten, at vi har taget sagen i egen hånd og gør en indsats selv. Derfor giver det meget mening at spørge om hjælp til at gennemføre det. Om ikke for os selv, så for vores børns skyld.

Man kan tænke, at det ikke er et stort beløb, men det er det for os. Jacob er desværre ikke på nogen lønningsliste, da han har været selvstændig i mange år, og nu har været tvunget til at lukke sin virksomhed. Så det er kun sygedagpenge og min løn der skal dække vores almindelige udgifter + behandlinger.

 

Del og hjælp endnu mere

Du kan hjælpe utroligt meget selvfølgelig ved at støtte med et beløb, men også ved at dele vores kamp med dit netværk på dit foretrukne medie ; Facebook, Twitter eller hvor det giver mening for dig. Jo flere vores sag kommer ud til, jo større chance er der for at vi når vores mål.

På forhånd tusinde tak for hjælpen

Kærlig hilsen

Tine Bjørneboe og Jacob Rossen

 

Du kan læse mere om vores familie og den kamp vi kæmper lige nu på min blog Tro, håb og broccoli

 

NB: Alle udgifter der dækkes af denne indsamlingspulje vil blive dokumenteret og regnskabet sendt til indsamlingsnævnet.


Welcome


CAREMAKER makes it super easy to create an online fundraiser for anything that means something to you. If you have any questions or problems, you can catch us at info@caremaker.dk