Indsamling
SORGENS OG SMERTENS ANSIGT
...... Jeg vågner op HVER morgen for at bekæmpe de samme dæmoner, som efterlod mig SÅ ulykkelig og træt aftenen før .....

 

Mit navn er Thomas   ….

 2016 er året, hvor jeg i juni måned opdager et sår på underlæben, som jeg mistænker at være et harmløst forkølelsessår. Men det skulle vise sig at blive begyndelsen på mit livs hårdeste, mest ulige og allermest ubarmhjertige rejse.

Èn rejse mod erkendelsen af, at ikke alene havde jeg mistet mit helbred og min identitet - nu lignede jeg ikke engang mig selv længere.

Min sygdomshistorie kort fortalt;

..........................................................................................................................................

  • ·  

    · 2016 Biopsi udtaget fra dét jeg i første omgang troede blot var et forkølelsessår. Det vidste sig at være HPV. Efterfølgende indlæggelse i Århus hvor ”pletten” fjernes med laser.

    ·

    • Ikke længe efter får jeg dét, som jeg troede var en byld i munden - men som desværre skulle vise sig at være en kræftknude. 8. November 2016 fjernes den operativt. 28. Novemberfår jeg fuld bestråling. Min diagnose er mundhulekræft med spredning.

    · · 3. December 2016 starter jeg med strålebehandling af mundhulen - 33 gange stråler. På scanningerne opdager de kræft i lymferne i halsen. Bliver opereret og får anlagt dræn i halsen. Kort tid efter opstår der en udposning under hagen, som straks undersøges - igen kræft - og igen operation. Jeg får max stråle dosis og bliver forbrændt i store dele af min mund og ansigt.

    · · 6. December 2016 får jeg anlagt sonde. Har ubeskrivelige store, mange og ulidelige – smerter.

    · · 2017 får jeg synkningsbesvær og svært ved at åbne munden. Lægerne er bekymrede for om der er tilbagefald - og dét er der. Gennemgår en stor operation, hvor jeg får fjernet 6 tænder med tilhørende knogler fra kæben da der også er kræft der.

    · · Ved de efterfølgende kontroller, får jeg et kamera ned gennem næsen - til halsen … de er tilfredse med dét de ser og jeg erklæres kræftfri. De afslutter mig derefter på øre/næse/halskirurgisk afdeling. Der er ikke mere de kan gøre for mig, siger de.

     

.......................................................................................................................................

Min livssituation i dag: 

Jeg har de sidste 2½ år ikke kunne spise. På de ”gode og heldige” dage, har jeg formået at spise noget der er mindre end størrelsen på en ært. End ikke min kære mors hjemmelavede mad og gode sovs, kan få dét til at glide igennem min hals.

Alene dét faktum at få maden ind i munden og tygge, er ikke en mulighed mere. I min venstre side af ansigtet, er min overlæbe vokset sammen med tandkødet. Dét gør at almindelige tandlæger/ specialtandlæger ikke kan hjælpe mig. Mine tilbageværende tænder er ømme og hele min mund føles  - og ser ud – som en udbrændt landsby og af denne grund får jeg sonde.

 

Jeg har sådan savnet en udarbejdelse fra sygehusvæsenets side af en plan for opfølgning …  denne sygdom har efterladt mig med så mange bivirkninger og senfølger.

Lægerne på Ålborg og Århus sygehus har reddet mit liv !  Ingen tvivl om det   - og jeg er dem dybt taknemlige.

Men deres ”opfølgning” handler om at påvise eventuelt recidiv/metakrone/synkrone cancer……om at evaluere behandlingseffekt og om registrering af eventuelle protokolrelaterede data.

 

Men på intet tidspunkt afdækkes mit behov  - min mulighed – for rekonstruktion af min mund og mit ansigt.

Man har kunne tilbyde mig henvisning til psykolog , hvilket jeg tog imod med kyshånd. Da jeg havde opbrugt min kvote af samtaler hos psykolog, tilmeldte jeg mig en mandegruppe i Århus. Alt sammen meget givende og positivt. Men – med hånden på hjertet   -  ingen trøstende ord eller sætninger har kunne afhjælpe mit uudslettelige sår i sjælen når jeg ser mig i spejlet hver morgen  - eller den kaotiske og chokerende tilstand som denne sygdom har afstedkommet  - og det næsten umulige forsøg på efterfølgende at leve videre.

 

Èn ting er mit udseende  - noget andet – og vigtigere, er det smertehelvede jeg dagligt befinder mig i  - og som er min tro følgesvend dag ud og dag ind.

 

Når jeg, eller min mor  -  har haft det fornødne overskud, har vi korresponderet med sygehusene og spurgt ind til videre hjælp i form af genetablering af mine kæber, min overlæbe i venstre side og mine tænder. 

Svaret fra sygehuset er, at de tilbud de kan give skal være realistiske i forhold til anvendelse af ressourcer  …..    underforstået som at de eksempelvis kan udføre  X-antal operationer på patienter, for de samme penge, som man ville bruge på at sende én mand ( mig ) til  dyre specialister. 

 

Jeg er klar over at man er nødsaget til at anvende de økonomiske midler med stor omhu  -  men kan det virkelig være det sande billede af det velfærdssamfund vi bryster os af ude i den store verden ? 

 

2016-2018 har været nogle forfærdelige og sorgfyldte år.

 

Min familie – og i særdeleshed min mor, har støttet både praktisk og følelsesmæssigt. Men min mor er ingen ung dame længere  - og også hun har givet op overfor systemet. Hun har forsøgt med mange og lange skrivelser og klager. 

 

Jeg har – på grund af senfølger – svært ved at tale og bliver hurtigt træt i kæberne….men jeg har nu opsøgt hjælp hos eksperter i kæbe og mundkirurgi . Jeg har fået en tid til forundersøgelse den 18 marts i år. Uanset udfaldet, om det bliver den éne eller anden specialist der kan komme mig til undsætning  -  så bliver det desværre for egen regning.

En estimeret pris er ca. 250.000 - 300.000.  Dét dækker over operation af frigørelse af min overlæbe, udfyldning af hulrum i mundhulen ( kinden) samt delproteser af tænder.

 

Kære læser ….  Det er mit håb og ønske, at den korte version af mine sidste 2 år, har givet dig information nok til, at du måske vil række ud mod mig og være medvirkende til at jeg kan få blot et rimeligt liv igen  -   ved at donere ét beløb du synes, du vil og kan undvære i denne ”sags tjeneste” ….  ´det kan være du kunne undvære de næste 2 ugeblade eller springe ”Månedens tilbud” over  ….  Jeg vil være dig evigt taknemlig.

 

Jeg vil løbende komme med en opdatering….  Dét skylder jeg hver og én af jer bidragsydere.

Jeg er på én og samme tid både spændt og nervøs over hvad udfaldet bliver af dette.

Hvad fremtiden bringer ved jeg heldigvis ikke noget om  - og dog håber jeg på at 2019-2020 bliver årerne hvor jeg ”slikker sårene”. 

 

De allerkærligste hilsner fra

 

Thomas Keldebæk

 

INFO:  Indsamlingen hér er oprettet af Michelle Albrechtsen i fuldt samarbejde med Thomas Keldebæk. Grunden herfor er at Thomas Keldebæk ikke er i besiddelse af en pc´er  -  men kun har mulighed via sin telefon, som gjorde det svært at få lagt hans billeder ind 

Beløbet der indsamles går direkte ind på Thomas Keldebæks konto

 

·       


Welcome


CAREMAKER makes it super easy to create an online fundraiser for anything that means something to you. If you have any questions or problems, you can catch us at info@caremaker.dk