Indsamling
Søren er uhelbredeligt syg af kræft
Vores gode ven Søren er uhelbredeligt syg af kræft. Lad os stå sammen -og hjælpe ham med at få en dejlig tid med sin 4årige søn.

Hvem er Søren?

Søren er en person, som altid hjælper andre før sig selv. Før Søren blev syg, arbejdede han for Dansk Roadshow, hvor han havde et stort ansvar og nemt kunne arbejde 70 timer om ugen. Søren er en god leder og en vellidt kollega. Derudover er Søren en varm, sjov og omsorgsfuld far, kæreste og ven.

Kræften er kommet igen

Som de fleste af jer ved, er Søren meget syg af kræft. Derfor er vi nødt til at række ud til jer, da han aldrig selv ville bede om nogens hjælp ! Søren har en helt vanvittig historie. I en alder af kun 30 år har han nået at have kræft, få det under kontrol og få af vide at han kan leve et helt liv med denne tumor. Nu har han igen få beskeden. ”Du har kræft”. Det virker bare så uretfærdigt og meningsløst for os.

Helvedes Jul

Det hele startede i 2015, da Søren fik konstateret kræft i hjernen. Han var igennem et intensivt behandlingsforløb med kemoterapi og strålebehandling.

Til kontrol scanningen af den første turmor i december 2016, fik Søren og hans familie et svar, der ikke var forventet. Nemlig at der var nytilkommet to tilfælde. Aftalen var, at Søren skulle starte i kemoterapi igen, og dette gjorde han. Denne kemo har ikke været problemfri, da Søren har haft en del bivirkninger og nu også har fået leverpåvirkelser. 6 uger senere (Dagen før hans 30 års fødselsdag) er det scannings tid og så en uge senere kommer statussamtale af kemoterapien. Ventetiden er forfærdelig, for Søren, hans familie og ja alle os andre ! – Dagen kom hvor svaret skulle lyde, MR-scanningen viser desværre yderlige progression og metastaser. Sørens kræftsygdom er agressiv, den vokser og spreder sig med lynets hast, og han reagerer IKKE på den kemobehandling, han har fået..

Vi står alle tilbage med et stort spørgsmålstegn. Søren er ung, han er i fysisk god form og vi troede han havde gode prognoser. Hvad sker der? Hvorfor virker det ikke? Vi er kort sagt alle i chok.

Hvem der bare havde en kampgejst som Søren!

Vi er alle slået helt ud, livet er SÅ uretfærdigt, vi er tomme for ord.Tænk sig, at Søren nu igen skal kæmpe så hårdt, og at hans behandling denne gang ikke virker. Prognosen er bare ikke god og det er helt forfærdeligt. Men han kæmper, hvilket han også har god grund til. Søren er nemlig far til en dejlig lille dreng, Zander på 4 år. Kampen kan ingen klare selv, og med det enorme psykiske pres denne sygdom giver har man brug for støtte. Så vi kæmper sammen med Søren, alt hvad vi kan. Og vi støtter ham på alle tænklige måder, man kan forestille sig. Status er den, at de på hospitalet sagde i fredags ”der er ikke yderlige behandlingsmuligheder” – Så derfor må vi tænke hurtigt, og Sørens kæreste gør alt for at undersøge mulighederne for behandling i udlandet. 

Søren sidder med følelsen af, at hans verden faldet fra hinanden, og det ser sortere ud end nogensinde, med den besked, han fik i fredags. Han vil bare gerne leve, og nyde livet med sin søn og sin kæreste. Rejse og følge sine drømme. Sammen, som par og som familie. Men alt virker urealistisk nu. Fremtiden er så skide usikker. Hvordan har Søren det i morgen, det er der ingen der ved? Og det skræmmer os alle sammen helt vildt.

Søren vil gøre alt, og det vil vi også ! Derfor er der har hårdt brug for midler til at finde den rette behandling, som gør at Søren kan leve sit liv fuldt ud.

Behandlingen

Lige nu er der ikke mere at tilbyde i Danmark, Søren’s kæreste har sørget for, at der alligevel bliver lavet en henvisning til Second Opinion udvalget, som vil undersøge, om der findes nogle, ikke godkendte forskningsmuligheder Søren kan være med i. Da han som sagt er villig til at gøre ALT!

De indsamlede penge skal gå til kræftbehandling og midler til at lette Søren’s hverdag.

Vi har sat et mål til at starte med, men det kan hurtigt vise sig at ændre sig, da vi har svært ved at forudse dagen i morgen, og hvordan det hele udvikler sig.

Hvis det viser sig at der er penge tilbage fra behandlingerne, vil disse blive delt imellem Søren’s 4årige søn Zander og kræftens bekæmpelse .

Alt er en hjælp

Vi vil være taknemmelige for alt der bliver samlet ind, og uanset om du kan undvære 20kr eller mange flere, gør de alle en stor forskel. 

Lad os stå sammen og hjælpe Zander med at have sin far lang tid endnu.

Del gerne alle steder I kan komme I tanke om. Jo bredere budskabet når ud jo bedre! For mere info eller evt. spørgsmål kan vi Lennart Reitan og Camilla Bladt kontaktes på lennart@reitan-byg.dk og camilla_bladt@hotmail.com


Welcome


CAREMAKER makes it super easy to create an online fundraiser for anything that means something to you. If you have any questions or problems, you can catch us at info@caremaker.dk