Indsamling
Når lynet slår ned 2 gange..
Jeg ønsker med indsamlingen at hjælpe en hårdt ramt familie, der nu for anden gang oplever smerten, bekymringerne og presset ved at have et kræft ramt barn.

At skulle igennem et canser forløb med Sander (på 3 1/2 år dengang), komme helskindet over på den anden side og så at skulle starte forfra med lillesøster Tilly, er en tanke der ikke er til at bære. 

Jeg hedder Camilla J og er veninde til Vicky og Jens, og deres 4 dejlige unger. Jeg har ikke kendt dem i forfærdelig mange år, men det er helt klart en familie jeg ønsker at holde fast i i fremtiden. 

_____________________________________________________________________

Jeg ønsker at hjælpe den skønne Tilly og hendes familie, herunder får i historien og så kan i forstå hvorfor:

Familien består af mor Vicky, far Jens, Bastian på 16, Silje på 12, Sander på 9 og Tilly på 5. 

Ved jule tid sidste år var familien endelig ved at være ovenpå igen, efter da Sander var 3 1/2 år fik konstateret cancer type: Non hodgkin b-celle lymfom. Et forløb der tærede på kræfterne i familien, da de to store måtte blive i Hjørring for at komme i skole og Tilly på dengang 10 mån. måtte undværer sine forældre i lange perioder, da de var på Skejby med Sander. Alt sammen med hjælp fra familie og venner. 

Jeg kan huske at Vicky sagde til mig, at nu var klar til at starte på ny som familie, efter Sanders forløb. 

De kom ind i det nye år og alt skulle have en ny start, men.. så skete det fuldstændig usandsynlige og utænkelige, Tilly får leukæmi og det hele starter forfra. 

Det hele går ret hurtigt og på to dage er de indskrevet i Skejby (igen). Tilly får en hård omgang kemo, men det viser sig at det er ikke nok. Tallende bliver ikke bedre og det viser sig at hun er ramt af to typer leukæmi, nemlig ALL og AML. Prøver viser at de to mutationer peger kraftigt ind mod knoglemarv og hun har derfor brug for en knoglemarvstransplantation. 

En transplantation der lige er blevet foretaget i august og ser ud til at være vellykket. 

Det var den kort fortælling, og jeg har undladt at fortælle om alle de problemer der har været undervejs med forkerte slanger, negative tal, venten på donor, smerter, utallige operationer, fjernelse af æggestok, feberen og alle de andre ting et barn ikke skulle udsættes for i livet. 

Alt imens sidder der tre søskende på sidelinjen og ser med, Sander der har været igennem det hele og de to andre der igen må undværer mor og far. 

 ____________________________________________________________________

Når vi det fulde beløb skal de gå til en rejse for hele familien, engang når Tilly er helt rask og må rejse. De fortjener og savner at være sammen som familie igen. Skulle der være penge tilbage, skal resten gå til et genvex system til deres hus, da der er målt høje værdier af Radon der.

Alt dette er noget der koster og noget de fortjener i deres hverdag efter alt for mange år med bekymringer og bange tanker. De står midt i det lige nu, er indlagt på Riget og hele deres liv er på stand by igen. De fortjener en til ny start igen.

Jeg ved at det vil betyde alverden for familien.

...Så del meget gerne linket til denne side så vi alle kan være med til at hjælpe dejlige Tilly og hendes familie. 


Welcome


CAREMAKER makes it super easy to create an online fundraiser for anything that means something to you. If you have any questions or problems, you can catch us at info@caremaker.dk