Indsamling
Kulturmaskinens Julegalla 2017
Vær med til at gøre en forskel! Kulturmaskinens Julegalla samler ind til Mødrehjælpen Odense for at støtte deres fantastiske arbejde for og med trængte børnefamilier. Hjælp os med at hjælpe

Hjælp os med at hjælpe Mødrehjælpen i Odense <3

Det er ved at være jul, og på Kulturmaskinen er vi i fuld gang med planlægningen af det store velgørenhedsshow – Julegalla 2017 – hvor over 60 artister har sagt ja til at optræde kvit og frit i en god sags tjeneste.

Julegalla handler om at give til hinanden, og især til dem der ikke har så meget. Derfor har vi i år sat alle sejl ind på at samle en masse dejlige penge ind til Mødrehjælpen i Odense. Vi vil støtte dem gennem vores juleshow den 22. december, hvor billetindtægterne går ubeskåret til formålet. I samarbejde med Ugeavisen Odense støtter vi altså også igennem denne indsamling, hvor vi håber og tror på at vi sammen kan få rejst en masse penge til det gode formål. 

Mødrehjælpen har to initiativer som pengene fra årets indsamling vil gå til: Den rullende Kagemand – hvor børn, fra familier med manglende mentalt og/eller økonomisk overskud, alligevel får mulighed for at holde fødselsdagsfest for sine klassekammerater. Det andet projekt hedder Måltidet og er en fællesspisningsaktivitet, hvor resursesvage familier laver mad og hygger sig sammen med andre børnefamilier og Mødrehjælpens frivillige. Vi synes virkelige, at det er nogle fantastiske initiativer, der fortjener masser af opmærksomhed, støtte og kærlighed.

Vi håber af hjertet, at du vil sende penge i denne retning, og hjælpe os med at bakke op om Mødrehjælpens store arbejde for og med dem, der i den grad har brug for hjælp og en kærlig hånd. Store som små beløb modtages med tak.

Rigtig glædelig jul!

Kulturmaskinens Julegalla & Ugeavisen Odense


Welcome


CAREMAKER makes it super easy to create an online fundraiser for anything that means something to you. If you have any questions or problems, you can catch us at info@caremaker.dk