Indsamling
Kan du hjælpe vores veninde?
Karina kæmper mod kræften for anden gang - uden mulighed for helbredelse i Danmark.

Vi er 5 barndomsveninder,  som så inderligt ønsker at hjælpe vores elskede Karina og ikke mindst hendes familie. Lige nu står vi i en fælles livskrise, hvor vi gør vores bedste for at støtte familien i en frygtelig tid. Sygdommen tærer meget på Karinas mand og ikke mindst to små børn, som ved at mor er alvorligt syg.

For de af jer som ikke har haft den fornøjelse at møde Karina på jeres vej kan vi fortælle, at Karina er det mest positive, entusiastiske, livsglade og ikke mindst betænksomme livsstykke og hun er et forbillede for os alle.

Hospitalsvæsenet i Danmark har dømt Karina uhelbredeligt syg, men heldigvis findes der meget lovende alternativer i Tyskland. Karina er godkendt til behandling i Tyskland, men behandlingen er 100% egenbetaling og forventes at løbe op over 300.000. Karina er meget syg, så hun behøver behandling snarest.

I vinteren  2012 fik Karina konstateret brystkræft. Hun gennemgik et hårdt og opslidende kemoforløb, som endte ud i fjernelse af begge bryster. Herefter fulgte 3 år med genopbygning af helbred, bryster og familieliv og de regelmæssige tjek viste ingen tegn på kræft.

I løbet af 2015 begynder Karina at døje med rygsmerter. Da hun efter flere undersøgelser insisterer på en mr-scanning konstateres det utænkelige i nov 2015: Karina er kræftramt for anden gang. Denne gang bliver Karina konstateret kronisk syg uden mulighed for helbredelse. Karinas diagnose er nu Brystkræft med spredning til metastaser i ryggen, lever og ribben.

Karina har - som det livsbekræftende menneske hun er - igen taget kampen op mod kræften og har sat alt ind på basisk kost, motion og et sundt sind i håb på selvhelbredelse, men kræftformen er aggressiv, så Karina og hendes familie har brug for din hjælp og tiden er knap. Hver en lille donation modtages med kyshånd og du må også meget gerne hjælpe os med at sprede vores budskab i dit netværk.


Eventuelt overskud gives til en anden i Care maker i samme situation eller Tidslerne.

Sammen er vi stærkest. 

Du er med til at få os til at bevare håbet og troen på mirakler.

Veninderne Lone, Louise, Kristine, Heidi og Pia

 


Welcome


CAREMAKER makes it super easy to create an online fundraiser for anything that means something to you. If you have any questions or problems, you can catch us at info@caremaker.dk