Indsamling
Kampen for sejre og oplevelser
Hjælp min skleroseramte søster Charlotte og hendes datter Emma, med at få en oplevelse, væk fra hverdagens realiteter.

Denne indsamling er oprettet med det formål at sende mine to tøser på et uforglemmeligt eventyr, til Disneyland Paris. 

Min søster har været hårdt ramt af sygdom siden hun var bare 3 mdr. gammel. I de første skoleår får hun diagnosen børnegigt – en lidelse som for første gang hæmmer hendes gangfunktion.Min familie og jeg var glade for at det var en sygdom hun ville vokse fra – men som årene gik, tog nye symptomer bare over. I år 2000, da hun er 13 år gammel, får hun stillet diagnosen multiple/dessemineret sklerose – en kronisk neuroligsk lidelse.

Min kære søster har med andre ord kæmpet mod sygdom hele sit liv - en kamp som vil fortsætte resten af livet.

Fighter-instinkt, som Charlotte må være født med, er uden tvivl tilfaldet en af de rigtige. Det har både gavnet hende, i kampen om at bevare et mere eller mindre nomalt social liv samt muliggjort at hun i dag både har en handelseksamen samt en uddannelse som tandklinikassistent. Altsammen mål, som neurologerne mente var urealistiske, fremtil hun viste dem anderledes.

Charlotte har gang på gang vist, at man med vilje, kan sejre trods alle odds. I Juni 2012, fik min søster den skønneste gave, i form af en datter  ved navn Emma - hvilket var endnu en kæmpe sejr. Graviditeten var en lang og hård kamp, som både gik udover hendes gangfunktion og funktionen i højre arm. Charlotte blev sygemeldt fra sit job hos børnetandplejen i Frederikshavn. Under graviditeten og efter fødslen, viste min søsters fighterinstinkt sig endnu engang. Vha. medicinering og genoptræning fik hun trænet både arm og ben op, hvormed hun også kunne vende tilbage til sit højtelskede job hos børnetandplejen.

I dag, 4 år efter færdiguddanelse, er min søster fortsat i arbejde. Sygdommen har de seneste år (siden Emmas fødsel), vist sig fra sin mere aggresive side. Medicingeringen er nu på sit max – men Charlotte nægter at give op og bruger nu alle sine ressourcer på sin krudtugle Emma og på at passe sit flexjob (4 timer ugl.), da hun nægter at give op/lade sig førtidspensionere.

Emma er nu knap 3 år gammel; hun har den mest fantastiske personlighed og er en særdels tilfreds, glad og meget udadvendt pige. Hun er dog bevidst om at hendes mor er syg og i perioder kæmper hårdere end andre. Positivt er det, at Emma har fuld tillid til div. læger/tandlæger mm, når hun selv har besøgt dem. Hun er ligefrem stolt, når hun skal hen og give dem hånden og synes selv hun er ret sej ;)

Mit håb for denne indsamling er at kunne give de to en uforglemmelig oplevelse. Gerne mens min søsters helbred fortsat er rimeligt (herunder en stadig gangfunktion) – ved det vil være en stor oplevelse for dem begge, også at huske tilbage på.

Vil elske at kunne overraske min søster på hendes fødselsdag, vel og mærke hvis lykkes at få denne indsamling op og køre.

Målet er 18.000kr – et mål som formentlig er urealistisk, men vil værdsætte hver en krone, på vej mod målet.  

 

Vil gå gennem ild og vand for de to tøser

- Christina Jensen <3

OBS: Du kan benytte ”Giv Din Tid”-funktionen, hvor du ved at udfylde spørgeskemaer og deltagelse i konkurrencer kan tjene penge til indsamlingen.

“Giv Din Tid”-funktionen, finder du under den blå ”Giv Bidrag” knap.


Welcome


CAREMAKER makes it super easy to create an online fundraiser for anything that means something to you. If you have any questions or problems, you can catch us at info@caremaker.dk