Indsamling
Indsamling til efterskoleophold
Christina har gennem en længere årrække været udsat for grov mobning og chikane. Hun vil gerne på efterskole og få en frisk start: Lad os gøre en forskel!
OBS: Christina har i dag d. 18/09 fået et ekstraordinært tilbud til 10.000 kr. fra en efterskole: Et tilbud Christina meget gerne vil kunne sige ja til. Vi har derfor i samråd med CAREMAKER valgt at regulere målet for indsamlingen til 60.280 kr. så Christina forhåbentlig kan tage imod dette helt fantastiske tilbud. De 49.316 kr. af de allerede indsamlede midler er naturligvis stadigvæk afsat til efterskoleopholdet næste år. Christina Pedersen er 13 år gammel. Christina er blevet udsat for mobning og grov chikane siden børnehaven. Hun går i dag i 8. klasse og mobningen er ikke stoppet, trods flere skoleskift. Mobningen blev til sidst så voldsom, at Christina til sidst valgte at stå frem og fortælle hendes historie i Ude & Hjemme i håbet om endelig at blive hørt http://www.udeoghjemme.dk/Artikler/Kaerlighed-og-sorg/2014/september/35-draeb-dig-selv.aspx Det er fortsat ikke lykkedes skolen at stoppe mobningen, og de har påpeget at det er Christinas egen skyld, at hun bliver mobbet. Mobningen foregår både i- og uden for skolen blandet andet på de sociale medier såsom Facebook, Snapchat og Formspring, hvilket har medvirket, at Christina isolerer sig, og at hun har svært ved at åbne op og stole på andre. Christina har gået på hendes nuværende skole i fire år, og ønsker ikke længere at gå der: Hun vil gerne væk derfra – væk fra mobningen og den utilstrækkelige indgriben overfor problemet – og starte på en frisk. Christina ønsker at få en ny start ved et efterskoleophold, hvilket de voksne omkring hende kun kan bakke op om. Vi indsamler derfor penge til et efterskoleophold for Christina. Christinas nærmeste har ikke selv midlerne til at sende Christina på efterskole, og kommunen ønsker ikke at hjælpe den kriseramte familie økonomisk. Vi har derfor valgt at starte en privat indsamling. For Christina er et efterskoleophold den eneste løsning mod en velfungerende voksentilværelse. En indsats, der vil kunne spare Christina for at opleve endnu flere sociale nederlag, og samtidig sikre hende en stabil og tryg skolegang fremadrettet. Christina har brug for at finde sig selv igen, at få en tryg og stabil hverdag, og at få en masse succesoplevelser, hvilket hun i den grad har manglet gennem de sidste mange år: Det er her du kommer ind i billedet! Du kan gøre en forskel! Ikke kun for Christina, men også for hele hendes familie, som i alt, alt for mange år har set Christina blive mere og mere nedbrudt af den grove mobning hun har lidt under. Egenbetalingen for efterskoleopholdet er på 45.000 kr. Indsamlingssiden Caremaker tager 8,75 % i administrationsgebyr, hvorfor vi skal have indsamlet 49.316 kr. Christina har endvidere d. 18/09 fået et ekstraordinært tilbud til 10.000 kr. fra en efterskole, som Christina meget gerne vil kunne sige ja til. Et eventuelt overskydende beløb vil derfor gå til dette formål. Det indsamlede beløb vil efter endt indsamling blive overført til Christinas mors konto. Hvis ikke du kan bidrage økonomisk, vil vi sætte stor pris på at du delte linket til indsamlingen på websider såsom eksempelvis Facebook, da dette også vil være os en stor hjælp. Du kan desuden benytte ”Giv Din Tid”-funktionen, hvor du ved at udfylde spørgeskemaer og deltagelse i konkurrencer kan tjene penge til indsamlingen. Du finder Giv Din Tid-funktionen under den blå ”Giv Bidrag” knap. Tak for din hjælp. På vegne af Christina og hendes familie: Michael Philip Oxhøj

Welcome


CAREMAKER makes it super easy to create an online fundraiser for anything that means something to you. If you have any questions or problems, you can catch us at info@caremaker.dk