Indsamling
Hjemløse til hjemløse, opstart og lokale
Hjælp foreningen hjemløse til hjemløse igang.

Hjemløse til hjemløse er en nystiftet forening (cvr. 36151552), hvor aktive hjemløse hjælper dem selv og andre hjemløse

- Jeg hedder Nina, er eneste ikke hjemløse medlem af bestyrelsen (og foreningen) på nuværende tidspunkt, men tilgengæld meget aktiv. ;)
Min rolle i foreningen er at hjælpe den igang, sikre at alle regler, rammer og krav er på plads, så de aktive hjemløse kan gøre det de skal og er bedst til.

Kravet for at være medlem af Hjemløs til Hjemløs er, at man er hjemløs og en aktiv en af slagsen. Med aktiv menes, at man fx indsamler tøj/soveposer eller lignende og leverer videre til andre hjemløse eller, at man får maddonationer, som man så laver madpakker ud af og videregiver til andre hjemløse. Målgruppen er altså ikke hjemløse med et misbrug, store psykiske problemer eller lignende, hvor der findes andre tilbud.

Foreningens formål er blandt andet, at støtte og skabe aktive hjemløse, men også sikre, at de -nye- hjemløse kan gennemskue overnatningsmuligheder, indtjeningsmuligheder, steder hvor man kan få gratis bad, mad og have et skab. Altså de helt basale overlevelsesværktøjer, som mange hundrede der pludselig står uden bolig hvert år har behov for.

Denne indsamling er konstrueret fordi foreningen mangler et sted, hvor der kan koordineres fra, en hjemmeside, hvor der kan doneres til og koordineres fra.

Der skal i første omgang bruges 45.000 kr, men ALT hjælper, også selvom målet ikke nås på den meget korte tid indsamlingen kommer til at køre(en lille måned).

Det her vil dine penge blive brugt til:

1. at sikre at foreningen får indskud til et sted fra 1/2 2015(stedet ER allerede fundet, midlerne mangler). Der er i dag stor mangel på et centralt sted, hvor donationer og den daglige koordinering kan ske fra(husk på at hjemløse jo ikke lige har en stue, et skur eller et køkken som os med fast adresse har).

2. at sikre at foreningen får et domæne og en hjemmeside, så koordinering, kommunikation og donationer kan formidles på bedst mulige vis.

Der er allerede planer for en indsamling mere, som skal gå til ladcykler, som kan transportere mad og andre donationer, fx tøj ud i gaderne til de hjemløse. Men den tid, den glæde. Først lokale!

Når du donerer vil siden spørge ind til nogle oplysninger. Du kan vælge at være anonym eller du kan vælge at skrive dit navn og lade alle vide hvor meget du har doneret. Du er også velkommen til at skrive til mig direkte med spørgsmål: nonsi25@gmail.com (indtil Hjemløse til hjemløse får en officiel mail)

Har du fattet interesse for Hjemløse til hjemløse, vil gøre en indsats, yde hjælp til alt fra bogholderi til tøjindsamling, så send mig også gerne en mail eller skriv til Marlene Malle Granild(en af de hjemløse initiativtagere) på Facebook. Ellers doner et beløb og hjælp os med at hjælpe andre.

Mange hilsner og TAK

Nina

 


Welcome


CAREMAKER makes it super easy to create an online fundraiser for anything that means something to you. If you have any questions or problems, you can catch us at info@caremaker.dk