Indsamling
Hjælp vores mor og bedstemor
Vi vil gerne beholde vores mor og bedstemor lang tid endnu.

Ved skæbnens ironi er vores mor, der har mange års erfaring med helbredende ernæring, fået konstateret kræft i både bryst, hals og lymfer.

Chancerne for at vores mor overlever, alene ved den behandling som det danske sundhedssystem kan tilbyde, er desværre tvivlsom og med dårlige chancer for helbredelse. 

Derfor har hun brug for den behandling, der tilbydes på Arcadia Praxis Klinik i Tyskland. Det er en alternativ, integrativ behandling, som kombinerer flere forskellige behandlingsformer, i en holistisk tilgang.

Behandlingsforløbet strækker sig over flere uger og koster 170.000 kr. Derudover skal vores mor igennem et 6 måneders komplementært behandlingsforløb med blandt andet naturlige hormoner, cannabis, C-vitamin liposomal, homøopatisk medicin til cellehealing og en række æteriske olier. Medicinen til dette behandlingsforløb beløber sig til 14.000 kr.

Da begge vores forældre er folkepensionister, er de ikke i stand til at finansere et sådan behandlingsforløb. Og da vi – hendes børn, heller ikke har midlerne til at hjælpe vores mor til at blive rask, er det vores ydmyge håb, at vi ved fælles hjælp kan samle pengene ind.

Du kan være med til at hjælpe os til, at vi kan beholde vores mor mange år endnu, og at hendes børnebørn ikke skal vokse op uden deres elskede bedstemor. Vi tror på at vores mor kan blive rask. Hun er stærk i både tro og vilje til at blive rask, men hun har bare brug for vores hjælp. 

Fakta
Charlotte Jacobsen (født 1951) er tidligere uddannet ernæringskonsulent, med mange års erfaring indenfor helbredende ernæring og kost, hvor hun gennem kurser og workshops, har lært andre at bruge kosten som medicin.

Hun har i flere år været frivillig i patientforeningen Tidslerne, hvor hun bl.a. har været rundt i landet og holde en række foredrag for andre kræftpatienter omkring alternative behandlingsformer med særligt fokus på ernæring og komplementær medicin.
Oktober sidste år fik hun konstateret brystkræft, der ydermere har spredt sig til lymferne og en metastase i halsen. Metastasen fik hun overtalt Rigshospitalet til at operere ud i februar 2018, og skal her i foråret ydermere, ved kirurgisk behandling have fjernet to metastaser i lymfesystemet.

* I tilfælde af overskud ved indsamlingen, vil de overskydende midler i første omgang blive brugt til yderligere behandling, og viser det sig ikke at være nødvendigt, vil de blive doneret til organisationen Tidslerne. Hvis der skulle opstå komplikationer, som vil forhindre Charlotte i at modtage behandlingen, vil pengene ligeledes blive doneret til Tidslerne.

De kærligste hilsner, 

Lilje og Kasper

 


Welcome


CAREMAKER makes it super easy to create an online fundraiser for anything that means something to you. If you have any questions or problems, you can catch us at info@caremaker.dk