Indsamling
Hjælp vores kære veninde
Vi er 3 barndomsveninder, som så inderligt ønsker at hjælpe vores elskede veninde og ikke mindst hendes familie, hvor vi gør vores bedste for at støtte hende og familien i en frygtelig tid.

Vores veninde, Anja Simone Jensen, flygtede i frygt - og på bare tæer - fra sit hjem og sin mand i Frankrig i september 2016 med deres spædbarn på dengang 2 måneder. Med hjælp fra de franske myndigheder blev de indlogeret paa et fransk krisecenter frem til december 2016, hvorefter de rejste til Danmark for at søge hjælp. Hendes eks-mand (skilsmissen er verserende) indledte en retssag for at få deres baby på nu 11 måneder udleveret til Frankrig. På grund af Landsrettens beslutning den 2. juni 2017 skal barnet tilbageleveres til faren i Frankrig, hvilket betyder at de begge skal retur til de forfærdelige omstændigheder de tidligere flygtede fra. 

Vores veninde har mistet alt. For 5 år siden valgte hun at satse på kærligheden. Hun opgav og solgte alt hvad hun havde i Danmark for at følge sit hjerte og blive gift med den mand, hun havde mødt fra Frankrig. Planen var, at de skulle istandsætte hans hus, sælge det og rejse jorden rundt i en bæredygtig bus. Det ændredes dog langsomt fra, at skulle opleve verdenen sammen, til en isoleret tilværelse i et fransk hus på landet.  Økonomien var stram, istandsættelsen blev aldrig færdiggjort, og huset blev ikke solgt.

I 2015 blev hun, ganske uventet, gravid som 38-årig. Hendes franske mand, som lige var påbegyndt en uddannelse, ønskede ikke barnet og bestilte tid til abort. Vores veninde valgte barnet og troen på deres kærlighed til, og fik afbestilt den planlagte dato for abort. Det blev starten på et forfærdeligt ægteskab hun aldrig havde forudset eller tænkt muligt.

Hun fødte barnet i juli 2016 uden farens deltagelse, da han var på uddannelse i bjergene, men med deltagelse af hendes mor fra Danmark. Kort efter fødslen flyttede hele familien til den anden ende af Frankrig, så manden kunne færdiggøre sin uddannelse.

To måneder senere flygtede vores veninde, bange og alene i et fremmed land, på bare tæer og med en baby under armen, fra sin mand og sit hjem.

Nu tvinger Landsrettens dom vores veninde og barn tilbage til Frankrig. Hun er nu udfordret med at skulle finde bolig og et anstændigt job -  i et land hvis sprog hun ikke behersker, intet netværk har og en eks-mand hun frygter – samtidig med at hun skal igennem endnu en dyr juridisk kamp for at få lov at beholde foraeldremyndigheden over barnet . 

Sagen har allerede været utrolig belastende for familien og deres advokatudgifter, i både ind- og udland, har haft store konsekvenser - både økonomiske og personlige. 

Vi beder om din hjælp/støtte, og håber, at du vil yde et bidrag til Anjas sag i Frankrig, så vi sammen kan hjælpe hende med at blive etableret i Frankrig og beholde forældremyndigheden og barnet og skabe det bedst mulige liv under meget vanskelige omstændigheder.

Eventuelt overskud bliver doneret til Landsorganisationen for Kvinde krisecentre (LOKK). Vi tror på, at vi sammen kan gøre en forskel. Du er med til at gøre en forskel. Mange bække små gør en stor å. 

 


Af hjertet tak for dit bidrag,

Veninderne

 


Welcome


CAREMAKER makes it super easy to create an online fundraiser for anything that means something to you. If you have any questions or problems, you can catch us at info@caremaker.dk