Indsamling
Hjælp Viola og hendes familie!
Hvert år får 8-10 børn konstateret Wilms tumor - en kræftform i nyren. Desværre er Viola én af dem. Hjælp os med at hjælpe Viola og hendes familie.

Vores dejlige niece Viola fik konstateret Wilms tumor 8/12-17. (Wilms tumor er kræft i nyren).

Viola har været igennem et kemoforløb og fik i onsdags fjernet den venstre nyre.  Det er en meget hård tid for 4 årige Viola, hendes Mor og Far (+ storebror Sylvester på 6 år og lillebror Ludvig på 9 mdr.) Det er svært at få tingene til at hænge sammen for den lille familie.

Baggrundshistorie
For godt et år siden flyttede Viola og hendes familie fra Odense til Århus. I starten pendlede Violas far til og fra arbejde i Odense, mens mor gik på barsel hjemme. For ca. ½ år siden skiftede Violas far job til en fysioterapeutklinik i Århus, vel vidende, at der i starten ville skulle bruges nogle kræfter på at opbygge kunder og dermed en fornuftig indtægt der var til at leve af, sammen med barsels-dagpengene.

Med Violas sygdom, er forløbet desværre blevet et andet end det planlagte. For at kunne være så meget omkring både Viola og storebror Sylvester og lillebror Ludvig, har Violas far ikke kunnet arbejde i det omfang som var planlagt. Økonomien er derfor mildt sagt anstrengt. Som moster til  Viola vil jeg rigtigt gerne hjælpe med at gøre hverdagen for familien bare en smule lettere, så de kan fokusere deres energi på, at komme igennem dette forløb med hovedet oven vande.

Hvad skal det hjælpe?
Derfor håber jeg at denne indsamling kan være med til at bedre en smule på deres økonomi. For selv om penge ikke kan købe en kræftfri krop til Viola, så kan de være med til at holde nogle af mange bekymringer på afstand, og forhåbentlig vil de også være med til at familien ikke også skal til at kæmpe med en stor gæld, når Viola engang er blevet rask.

Så hvis du har overskud i din hverdag, så hjælp mig med, at hjælpe Viola – og hendes familie, som lige nu mangler overskuddet!

Kærlig hilsen
Anja Greve

 


Welcome


CAREMAKER makes it super easy to create an online fundraiser for anything that means something to you. If you have any questions or problems, you can catch us at info@caremaker.dk