Indsamling
Akut !!!! Hjælp hårdt ramt mor til 3
Camillas krop siger fra, men nu er der endelig en læge som mener at kunne hjælpe

Hjælp min svigerinde med behandling i Spanien

Min kære svigerinde gennem 30 år har altid været en aktiv person. Arbejde, håndbold og træner job på top plan. 3 børn som alle dyrkede håndbold og fodbold, og hvor Camilla altid var at finde på sidelinjen. Det stoppede brat for 13 år siden, da hun fra den ene dag til den anden blev ramt af en meget aggressiv form for leddegigt. Dag for dag blev hendes tilstand forværret og det betyder at hun i dag, som kun 44 årig er erklæret over 75 % invalid.

-Camilla har igennem 13 år stået i et meget aggresivt og ukontrollabelt sygdomsforløb. Alt medicin - selv forsøgsmedicin fra USA er afprøvet, uden positiv effekt og lægerne indenfor det alm sundhedssystem er magtesløse.

Hun er meget syg og får rigtig meget medicin, ca. 40  piller dagligt, og hendes krop kan ikke længere holde til de mængder. Igennem flere år har hun fået mange former for medicin, bla. kemo, metadon, morfin og mange andre stærke præperater. Organer og knogler er begyndt at tage skade, og denne frygtelige udvikling skal bremses NU. Hun kan bla. ikke optage vitaminer og mineraler og hele situationen er uholdbar og kaotisk

Den gode nyhed er, at der endelig er en af de mange danske læger, der har undersøgt Camilla, der er positiv og mener, at der er hjælp at hente.

Udfordringen er, at denne læge er bosat i Spanien og hører til i det private behandlingssystem. Det vil sige at alle udgifter til behandling, konsultation, kost/logi, transport osv, skal hun selv finansere.

Alle kræfter sættes nu ind på at få Camilla til Spanien, men det er en bekostelig affære. Derfor starter jeg denne indsamling, som forhåbenligt kan hjælpe hende afsted.

Camilla har igennem flere år, fået kropsbehandlinger ( body sds ) hos Jane Duch - hvilket er det eneste der har vist nogen form for effekt og lindring. Da Camilla ikke kan undvære disse behandlinger og heller ikke kan rejse på egne ben, har Jane tilbudt at tage med på behandlingsopholdet - ulønnet. Janes flotte tilbud, samt et sponsorat på flybilletter og et økonomisk bidrag til leje af lejlighed i Spanien, gør at vi nu tør tro på at det kan lykkes - MEN DET HASTER.....

 

- Mit store håb og ønske er at vi sammen kan rejse 50.000 kr., som er det beløb, der minimum skal bruges på behandlingsopholdet.

Skulle vi være så heldige/gode at få samlet flere penge sammen, vil Camilla bla. kunne få flere behandlinger på klinikken. Hendes mand og 3 børn, vil få mulighed for at komme på et kort besøg. Sidst men ikke mindst, så vil det lette Camillas hjerte, hvis hun kan betale Jane lidt løn, for at hive hele 3 måneder ud af kalenderen og gøre turen muligt for Camilla.

Når vi ikke målet, vil pengene være et tilskud til behandlingesopholdet i Spanien.

 

- Camilla har dag for dag, mindre og mindre overskud og kræfter og hver dag er et rent smerte helvede. Det er hårdt at se en ellers aktiv, glad og smilende familiemor, blive mere og mere tavs og indelukket. Det er tydeligt at de få kræfter hun har, bliver brugt på hendes 3 børn - men selvfølgelig kan børnene også se og mærke at det går den forkerte vej. Det er hårdt for hele familien og alle ønsker at få Camilla afsted, ned og få den behandling så hun igen kan være en del af familien - så meget som gigten nu tillader det.

Pga Camillas lange og seje sygdomsforløb, har familien, på ingen måde mulighed for selv at rejse pengene. Camilla SKAL afsted og det skal gå hurtigt. 

ALLE bidrag varmer, hver en krone bliver set og værdsat - ingen beløb er for små

Hjælp gerne økonomisk, men også med at dele dette opslag. Jo flere delinger, jo større mulighed for at komme i mål. Lad os løfte i flok.

 

HUSK:

Hver for sig er vi unikke og smukke - men SAMMEN er vi et mesterværk.

 

Kærlig hilsen

Hanne Sand

 


Welcome


CAREMAKER makes it super easy to create an online fundraiser for anything that means something to you. If you have any questions or problems, you can catch us at info@caremaker.dk