Indsamling
Hjælp mod en urimelig skæbne
Fik ikke lov til komme igang med sin karriere. Lænket til seng og kørestol og med konstante smerter

Sådan så hun ud for lidt over et år siden: En ung dyrlægestuderende med livet og en spændende karriere foran sig – men sådan skulle det åbenbart ikke have lov til at være.

……- i dag er hun lænket til sin seng og kørestol, har brændende smerter over hele kroppen og kan hverken tåle lys, lyd eller lugte.

På under ½ år har hun fået hele 3 forskellige alvorlige diagnoser (oven i de to hun kæmpede med i forvejen): sygdomme der påvirker hele hendes system. Sidst ME, der står for Myalgisk Encephalomyelitis, der angriber både immunsystem, nervesystemet og hormonsystemet.

Det danske sundhedssystem kan kun hjælpe Jackie i meget begrænset omfang. I Norge udbydes der derimod en mere lovende, men meget kostbar behandling, der kan hjælpe ca. 70 % af dem, der er ramt af samme ondskabsfulde skæbne som hende.

Jackie er flyttet hjem til sine forældre, da hun har brug for hjælp 24 timer i døgnet – hendes mor har måtte opsige sit job for at passe hende, hvilket ikke ligefrem har gjort det nemmere for familien, at skaffe så stort et beløb, som behandlingen koster.

Det er meget grænseoverskridende for Jackie at bede andre mennesker om hjælp – og jeg kan garantere for, at hun vil være taknemmelig for hver eneste krone, der kan hjælpe hende et skridt tættere mod hendes lige nu eneste håb og helbredelse eller lindring.

Behandlingen hun ønsker sig koster godt 200.000 kroner.

Min relation til Jackie er, at hun har været ansat i min dyreklinik fra hun lige var startet på dyrlægestudiet til hun blev færdiguddannet. Hun skulle have været fortsat som barselsvikar, men måtte melde fra efter en besked fra en læge om, at hun aldrig ville komme til at arbejde. Det er ubærligt at være vidne til en så påskønnet ansat og personlighed pludselig ikke længere kan deltage i livet på lige fod med andre.

Trods alle odds, smerter og ufattelig meget modgang har vi her med en fighter at gøre, der vil gøre alt for at blive rask.

Med din hjælp kan Jackie få håbet og måske livet tilbage og være til glæde og gavn for en masse dyr og mennesker fremover.


Welcome


CAREMAKER makes it super easy to create an online fundraiser for anything that means something to you. If you have any questions or problems, you can catch us at info@caremaker.dk