Indsamling
Hjælp Lily med den rette behandling!
Hjælp lille Lily med at få den rette behandling, så hun kan gå en lysere fremtid i møde.

Jeg er moster til Lily på 18 måneder. Lily blev født med virussen CMV, som min søster fik under graviditeten. En virus, som vi alle får i løbet af livet, men som kan være fatal, når man er gravid.

Virussen har desværre fået konsekvenser for min lille niece.

Lily er født døv og med forandringer i hjernen. Forandringerne i hjernen giver hende store udfordringer motorisk og påvirker også hendes mundmotorik, så hun har problemer med at tygge og synke. Lilys udfordringer er mange og hun går en usikker fremtid i møde!

Min søster har valgt at stoppe sin uddannelse for at hjælpe Lily med sine udfordringer og Lilys far knokler for at få familiens økonomi til at hænge sammen.

Oveni kaos, uvished og kampen med systemet, prøver de at få en så normal hverdag som muligt, så storebror Axel på 2,5 år ikke skal påvirkes af situationen.   

Det har vist sig, at være afgørende for Lilys udvikling, at hun får daglig træning ved både fysioterapeut og ergoterapeut.

Det danske sundhedssystem har desværre ikke mulighed for at hjælpe Lily i det omfang hun har behov for, for at kunne bibeholde håbet om et liv uden hjælp, DERFOR har jeg startet denne indsamling.

Børn med tilsvarende handicap som Lily, har opnået fantastiske resultater med en særlig form for træning af hjernen, som gerne skal påbegyndes så tidligt i livet som muligt. Denne type af træning tilbydes på The Family Hope Center i Pennsylvania. 

Prisen for det første års behandling på The Family Hope Center anslåes til 100.000 kr. og derudover kommer træning med fysioterapeut og ergoterapeut på daglig basis de næste år (ca. kr. 200.000). 

Mit Moster-hjerte tror og håber på, at vi i fællesskab kan bidrage til, at Lily går en lysere fremtid i møde. Hun er en fantastisk lille solstråle, og I vil ikke være i tvivl, hvis I møder hende – Lily kan hjælpes, hun behøver bare den rette behandling!

Hjælp mig med at give Lily livet!

Taknemmelige hilsner fra Lilys moster,

Anne

 

Hvis I har spørgsmål, eller gerne vil vide mere, så tøv ikke med at kontakte mig.

 

Artikler der er skrevet om Lily og familien:

https://www.bt.dk/samfund/mor-til-handicappede-lily-jeg-har-foelt-mig-meget-alene-med-en-baby-der-har-brug

https://www.bt.dk/samfund/handicappede-lily-trodser-alle-odds-her-tager-hun-selv-sine-foerste-skridt

Information om The Family Hope Center:

https://familyhopecenter.com/

 


Welcome


CAREMAKER makes it super easy to create an online fundraiser for anything that means something to you. If you have any questions or problems, you can catch us at info@caremaker.dk