Indsamling
Hjælp Annes kamp mod brystkræft.
Anne har brystkræft. Lægerne i Danmark siger god for ekstra behandling i Tyskland. Men de kan ikke støtte økonomisk. Derfor samler vi ind til ophold på Tysk hospital.

Hjælp til livsnødvendig kræftbehandling

I efteråret 2015 fik vores søster og kusine konstateret brystkræft. Allerede på det tidspunkt var meldingen alvorlig; kræften i brystet havde spredt sig med lymfen til knoglerne i bækkenet.

Siden da har vores kusine og søster, Anne (47 år), været igennem et 15 måneder langt forløb med kemoterapi, strålebehandling, utallige scanninger, undersøgelser, lægesamtaler og to akutte indlæggelser. Det har været et langt forløb, som på trods af den fantastiske og uundværlige støtte, hun fortæller, at have modtaget fra venner og familie, har været opslidende fysisk som psykisk. En af de alvorlige konsekvenser er at ryggen formentlig har taget permanent skade.

Lægerne herhjemme har gjort, hvad de kan, og trods det, at hun er i fortsat behandling, har hun fået den nedslående melding, at kræften ikke kan helbredes, men i bedste fald kun holdes nede. Anne agter dog at fortsætte behandlingen herhjemme og med godkendelse fra de danske læger, supplere med behandling i Tyskland.

På et hospital i Tyskland, kan Anne tilbydes den hjælp og behandling, der i langt højere grad kan målrettes netop hendes sygdom og symptomer. En behandlingsform som man desværre ikke kan tilbyde herhjemme. Det er en behandling, der sigter mod at integrere konventionel behandling med nye og andre typer komplementær behandling, og som har gode resultater. Behandlingen skulle i væsentlig grad kunne medvirke til at forlænge livet for brystkræftpatienter, og endda i nogle tilfælde føre til helbredelse, og den har ikke de alvorlige bivirkninger som brystkræft-behandlingen i Danmark har.

Behandlingen i Tyskland er dyr, og der er brug for hjælp. Derfor har vi startet denne indsamling.

Vi samler ind til et ophold på hospitalet, som Anne kan starte sideløbende med sin behandling i Danmark, som hun fortsat følger.

Være med til at give vores søster og kusine håbet tilbage, og til at skabe de bedste vilkår for at få bekæmpet sygdommen.

Del gerne opslaget med din familie og venner - Tusind tak!

Vi takker ydmygt for din hjælp og alle bidrag er højt værdsat.

De varmeste hilsner,

 

Gitte, Michael og Kirsten

Dette opslag er som loven foreskriver meldt til Indsamlingsnævnet og efterfølgende godkendt.

 


Welcome


CAREMAKER makes it super easy to create an online fundraiser for anything that means something to you. If you have any questions or problems, you can catch us at info@caremaker.dk