Indsamling
Grys kamp
Vores fantastiske pædagog og ven Gry Herbøl er syg af kræft. Der findes ingen helbredende behandling i Danmark. Hjælp os med at give hende de bedste behandlingsmuligheder i udlandet.

I januar 2016 blev Gry Herbøl ramt af en sjælden form for leukæmi, den hedder akut myeloid leukæmi (AML), og sammen med sin mand, Rudi, og deres fire børn, Matti, Klara, Frederik og Benjamin, kæmper hun nu for besejre sygdommen.

Men kampen er hård.

Gry begyndte på kemobehandling, men med den type AML hun har, skulle der en knoglemarvstransplantation til. Men inden transplantationen fandt lægerne kræft i Grys spinalvæske. Hun fik så mange behandlinger mod dette, at der kom for mange aflejringer af giftstoffer i hjernen, derfor kan Gry ikke få den transplantation.

Gry kan ikke modtage flere kemobehandlinger, da det ikke virker efter hensigten. Udsigten er nu, at lægerne i Danmark kan holde kræften nede i op til et år. Det er dog ikke udelukket, at der er behandlinger i udlandet, som kan hjælpe hende.  

Gry har i årevis været en fantastisk pædagog i børnehuset Ærtebjerggård i Næsby, hvor hun med sit positive og rolige sind har været et fast og solidt holdepunkt i såvel børnenes som kollegernes hektiske hverdag. Derfor samler forældrene til Grys mange børn i Børnehuset Ærtebjerggård ind, så hun og hendes familie kan få de bedste behandlingsmuligheder i udlandet.


Welcome


CAREMAKER makes it super easy to create an online fundraiser for anything that means something to you. If you have any questions or problems, you can catch us at info@caremaker.dk